At sælge sin sjæl
Hej system. Hej dagpengesystem. Nu er vi i bekendtskab med hinanden. Det er ikke med min gode vilje, for jeg kan ikke lide dig. Jeg har mødt dig før. Da kunne jeg heller lide dig.
Du er altså lidt for dominerende. Du har ikke lært at tale ordentligt til mennesker. Hvis vi skal lege – og det skal vi lige nu – så skal det være på dine vilkår. Du vil så gerne bestemme over mig. Sætte mig ind i skemaer og regler, holde øje med mig – om jeg nu gør det på lige din måde.
Det kan du roligt regne med, jeg ikke gør. Men jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at tåle dig. Lige nu.
Smuthuller og solstråler
Det føles helt ærligt, som om jeg er nødt til at sælge et stykke af min sjæl for at få lov til at få dine ydelser. Når jeg fortæller dig om min drøm, så svarer du med hård stemme, at det ikke kan lade sig gøre. Når jeg er heldig, får jeg lov til at udfylde en blanket – endnu en blanket …
Men jeg kan også være stædig og standhaftig.
Jeg vil finde de sideveje, små stier og smuthuller i dit system, som du ikke lige holder alt for meget øje med. For når jeg kigger efter, så kan jeg godt finde et par steder, et par mennesker og nogle undtagelser i dine paragraffer, hvor der er en lille solstråle.
Dårlig opdragelse
Det er ikke min skyld, at du ikke er ordentligt opdraget. Og jeg kan formentlig ikke ændre på dig, selvom jeg ofte ville ønske det. Vi bliver aldrig glade for hinanden. Det accepterer jeg.
Jeg tåler dig for nu. Og så sender jeg dig en stor sol, som kan give dig lidt varme. Måske kan det mildne din strenghed.
// Sara
No Comments