Don’t Fear the Weird

Onsdag d. 9. oktober 2019 kl. 16.30 vises “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.” på Don’t Fear the Weird Filmfestival i Aalborg. Det er en filmfestival, som forløber over tre dage og sætter fokus på det skæve sind. Filmfestivalen er arrangeret af Psyk Info, og jeg er helt vildt glad for, at min film er med. Den passer perfekt ind i festivalens budskab.

I løbet af tre dage er der adskillige filmvisninger, oplæg og foredrag omkring psykisk sårbarhed. Jeg vil også være til stede på festivalen som instruktør, og jeg giver en 20 minutters introduktion inden filmvisningen, hvor jeg vil fortælle om, hvad kunst og kunstterapi gjorde for min heling.

Helende skrift

Udover at male, som hjalp mig med at hele, da jeg var syg med depression og angst, opdagede jeg, at jeg kunne udtrykke mig på skrift på en måde, som jeg ikke kunne sige højt til nogen anden. Men i de hemmelige tekster, som jeg begyndte at skrive i et langt Word-dokument, kunne jeg pludselig sætte ord på mine følelser og tanker.

Egentlig havde jeg sat mig for at skrive noget sjovt og humoristisk. Der kom bare intet sjovt ud. Det var ren mørke. Jeg var slet ikke klar over, at jeg havde det så skidt. Men pludselig kunne jeg se sort på hvidt, at det havde jeg altså. Kort tid efter måtte jeg indlægge mig selv på psykiatrisk.

Og så begyndte en lang og sej kamp hen mod at blive rask igen. En kamp, der skulle komme til at vare tre år. Gennem alle årene blev jeg ved med at skrive. Og den dag, jeg besluttede mig for at jeg var rask, havde jeg i alt 118 tekster.

Dogmeregler

Af en eller anden årsag formåede jeg at lave nogle regler for, hvordan jeg ville skrive. Dem holdt jeg fast i hele tiden. Jeg lavede den regel, at jeg skulle tage en tanke fra mit hoved og gøre den til en overskrift på Word-siden. Derefter skrev jeg bare løs fuldstændig ucensureret og uden at tænke særlig meget over det. Tanker og følelser fik frit spil. Næste regel var, at hver tanke kun måtte fylde en side. Det vil sige, at når jeg nåede ned til bunden af Word-siden, så skulle jeg slutte den tekst af.

Der eksisterede kun de to regler: En tanke som overskrift + det måtte kun vare en side. Hvis der var flere tanker, når jeg kom ned i bunden, så var jeg nødt til at tage en ny tanke og gøre den til overskrift på en ny side.

På den måde blev det mange selvstændige tekster. De havde forskellige udtryk/genrer. Noget var lyrisk. Meget var metaforisk. Noget var dokumenterende. En gang blandede bolsjer.

Teksterne bliver til en dokumentar

Årene efter begyndte jeg langsomt at åbne op for mine tekster. Det første menneske, jeg fortalte om mine hemmelige tekster, var en dame, som arbejdede for psyk Info. Hun syntes, det lød superspændende. Og i samarbejde med Psyk Info blev jeg inviteret til at holde oplæsninger af mine tekster. Først i en kirke, senere på et spillested. Hver gang fik jeg rigtig fine tilbagemeldinger, og jeg tænkte:

Hmm, mine tekster kan vist noget …

En lang historie kort er, at jeg valgte at bruge teksterne til at fortælle min historie med depression og angst. Jeg udvalgte syv tekster. Hver tekst blev givet til en kunstner, som så skulle lave en fortolkning til mig. Kunstneren kendte ikke på forhånd teksten. Jeg læste den først op, da vi havde kamera på. På den måde blev filmen nemlig ægte og autentisk.

Biograftour og festivaler

“Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.” har været vist i tre biografer i Danmark indtil videre. I Odense, Aarhus og Kerteminde. Det kan du læse lidt mere om lige her.

Til efteråret kommer den så på filmfestivaler. Første filmfestival er Don’t Fear the Weird i Aalborg, og jeg glæder mig sindssygt meget. Hvis du vil læse mere om Don’t Fear the Weird, så klik ind på deres Facebookside.

Billetter til min film eller en af de andre visninger købes via Biffen Nordkraft.

Digt

Herunder får du et af et af de syv digte fra filmen. “Jeg forstår dem, som tager deres eget liv” blev fortolket af Jens Galschiøt.

Jens Galschiøt skabte en skulptur til “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.”

Jeg forstår dem, som tager deres eget liv

Jeg kan godt forstå det.

Det kan bare være alt for hårdt.

Livet kan være så hårdt.

Jeg ved nu, at det ikke er meningen, at det skal være sådan.

Jeg er glad for, at jeg ved det. 

For lidt siden lå jeg nøgen i min seng.

Jeg havde været i bad, men jeg kunne ikke få tøj på.

Jeg tog min hund med op i sengen, fordi jeg havde brug for trygheden hos ham. 

Jeg følte angst. 

Det at ligge der i sengen og ikke vide, hvad jeg skal gøre. 

Jeg fik tanken før:

Man skal fandeme være stærk for at kunne holde til at være psykisk syg!!

Det er meget sandt. 

Det er virkelig hårdt at holde til i længden. 

Det skulle man da skrive på sit cv med stolthed:

”Jeg har været psykisk ustabil i to år.”

Og så burde man få anerkendelsen.

Folk burde komme hen og sige:

”Wow, flot at du har kunnet holde til at leve.”

Imponerende, du ikke har begået selvmord.”

Dig kan vi godt bruge i et job.

Nå ja, det var bare en tanke.

Det hjælper at skrive.

Jeg er lidt mere rolig nu.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst”. lige her. 🙂

// Sara