Hvad Argentina gør ved mig

I dag er det en uge siden, jeg satte mig på et fly med kurs mod Europa og forlod mit skønne Buenos Aires. Jeg rejste for lidt over en måned siden tilbage til “mit andet hjemland” for at finde den dejlige argentinske “følelse”, som jeg kan huske fra de to gange, jeg har boet i landet. Og jeg genfandt heldigvis også følelsen, som jeg har længtes efter.

Det er en følelse, som jeg ikke kan finde herhjemme. Det er underligt, og jeg kan ikke helt sætte ord på den. Men det er noget med at føle mig fri, at føle, at der er højt til loftet, at alt er muligt, og så er der en masse kærlighed og venlighed imellem folket, som smitter helt vildt. De ting kan jeg godt savne lidt herhjemme.

Efterrejseblues

Det er selvfølgelig dejligt at være hjemme igen. Ikke mindst er det dejligt at være hjemme i et system, der fungerer, og i et land, der ikke er præget af korruption. Det er dejligt at vide, at jeg kan stole på, hvad folk siger til mig herhjemme. I Argentina skal man altid lige være en smule skeptisk, når man bliver lovet noget, for tit holder det ikke stik.

Det er også dejligt at være hjemme hos min hund, som jeg savnede alt for meget under den månedslange rejse. Og det er dejligt at være tilbage i min egen lejlighed, hvor tingene er, som jeg husker, og at sove i min egen seng.

Men det er også lidt trist at være hjemme igen …

Det er koldt. Sneen er væk. Det blæser og regner, og det er ret mørkt. Jeg savner varmen og fugtigheden fra Buenos Aires. Jeg savner, at dagsrytmen er anderledes i Argentina, og at alt sker meget senere. Sent om aftenen/først på natten kan du stadig finde masser af folk på gaden, og flere kiosker holder åbent i den pulserende by.

Og så har jeg under hele rejsen i Argentina været sammen med venner. Jeg har haft meget lidt tid alene, og jeg har hele tiden haft nogen omkring mig, når jeg gik i seng, stod op og at spise aftensmad sammen med. Hver dag.

Nu skal jeg lige igen vænne mig til, at jeg jo bor alene.

Hvad jeg tager med mig

Og hvad har jeg så fået ud af rejsen? Og hvad kan jeg tage med videre?

Jeg genfandt jo den følelse, som jeg rejste efter. Desværre kan jeg mærke, at den allerede er ved at sive ud af mig igen. Men det vigtigste er, at jeg genfandt den. Derudover kan jeg bruge den umiddelbarhed og omstillingsparathed, som argentinerne har. Argentina er et land i evig bevægelse, og det er aldrig rigtig et stabilt land. Tingene kan ændre sig drastisk på kort tid – nogle gange over natten.

Det kræver meget altid at leve sådan. Og jeg tror, det er hårdt. Men det er også inspirerende. For ting behøver jo ikke være, som de “plejer”. Man må gerne tænke ud af boksen.

Og for eksempel havde jeg regnet med at komme hjem til en stabil indkomstkilde, der over de næste fem måneder skulle betale mine regninger. I dag fandt jeg ud af, at det muligvis er glippet. Jeg ved med andre ord ikke helt præcis, hvordan jeg skal tjene mine penge.

Er jeg bekymret? Nej, egentlig ikke. Jeg har en rolig fornemmelse i maven og en tro på, at jeg enten selv finder på noget og opsøger det, eller at der viser sig noget helt af sig selv.

Imens sørger jeg for at lave gode ting for mig selv. Jeg fokuserer på at lave kreative ting, og jeg får trænet en del. Begge ting gør mig glad.

Tak, Argentina, fordi du kunne vise mig roen og sende den gode mavefornemmelse med mig hjem igen. Jeg skal nok passe på dem begge.

// Sara

 

Foto: Laura Pandiana

Foto: Laura Pandiani

No Comments

Post a Comment