Jeg er skrækslagen!

Jeg sidder på min sofa. Der står en kop kaffe ved siden af mig. Min hund ligger i den anden ende af sofaen og blunder roligt. Han er sød. Hubert.

Jeg sidder her med min computer, for jeg vil skrive et indlæg om, at jeg er skrækslagen. Jeg er simpelthen så bange. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil prøve at blive selvstændig. Den beslutning er jeg kommet frem til af flere grunde. Af nød. Af lyst. Af passion. Af drømme.

Af nød, fordi jeg ikke kan blive ved med at være på supplerende dagpenge. De løber ud. Og fordi det føles forkert og alt for frustrerende at blive ved med at gå ind og ud af de dagpenge. At finde en arbejdsløsning, der holder i en periode, for så pludselig at være på dagpenge igen. Sådan har det været gennem nogle år.

Nu prøver jeg noget andet. Nu prøver jeg at give den gas med det selvstændige. For jeg har min lille virksomhed, og den er jeg glad for. Jeg vil gerne bygge videre på den. Og jeg har så mange idéer og drømme, jeg gerne vil udleve.

Men så kommer den store bekymring: Hvordan i alverden skal det dog hænge sammen? “Hvordan vil du tjene pengene, Sara?” Shit! Så bliver jeg godt nok bange!

Trin for trin

Jeg tænker, jeg må tage det trin for trin. Stille og roligt. Jeg skal huske at trække vejret. Jeg skal sove om natten. Jeg skal have frisk luft og dyrke yoga. Og jeg skal meditere.

Hvis jeg husker mig selv på de ting, så har jeg det i hvert fald meget bedre.

Og jeg har kigget på økonomien. Jeg har lavet en lille plan, som kan holde mig kørende økonomisk det næste halve års tid. På den måde behøver jeg ikke flytte ud af min lejlighed, hvis jeg ikke tjener nok penge. (Ikke endnu i hvert fald.)

Mon ikke det er noget med, at jeg bare skal hænge i, tro på det, være flittig og hele tiden arbejde videre med min drøm? Jeg tænker, at jeg bare skal lave noget hver dag (i hverdagene). For jeg kan jo ikke vide alt det her på forhånd. Jeg tænker også, at jeg skal huske at holde fri. Holde fri i weekenderne. Og ikke arbejde alt for sent om aftenen.

Drømme

Mit filmprojekt har vokset sig større gennem de sidste par måneder. Jeg elsker det filmprojekt så meget, og der er virkelig ved at ske noget helt unikt i det projekt. Jeg elsker at arbejde med det, og jeg kan ikke slippe det. Det fylder meget. Det giver mening at lave det. Det er også hårdt.

Jeg har fået involveret syv dygtige og spændende kunstnere, som har eller er ved at lave en fortolkning til mig. En fortolkning af en tekst, jeg har skrevet under perioden med min depression og angst. Det er helt vildt, hvad der sker undervejs …

Du kan være med på sidelinjen i filmprojektet via Facebooksiden: “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.”

Og så vil jeg gerne arbejde videre med lyd. Jeg vil gerne blive ved med at indlæse lydbøger hos AV Forlaget Den Grimme Ælling. Og jeg kunne godt tænke mig at gøre det hjemmefra. Så lige nu undersøger jeg, hvad det vil kræve af udstyr.

Taknemmelighed

Jeg vil gerne prøve at vende nogle tanker i mit hoved. Jeg vil gerne blive bedre til at huske mig selv på alt det, jeg allerede har i mit liv. Jeg vil gerne bruge flest tanker på at huske at værdsætte, at jeg bor i min egen lejlighed, at jeg spiser mad hver dag, at jeg sover i en dejlig seng, at jeg har en hund … Osv.

Frem for at bruge mest tid på at spekulere over, hvordan fanden jeg skal tjene penge. Hvad der vil ske, hvis jeg ikke tjener nok. Jeg er så hurtig til at lave en masse skræmmescenarier i mit hoved. Så kan tankerne køre i ring, og jeg kan have svært ved at stoppe dem. Selvsving! (Og angst.)

Lige nu er jeg ved at læse en bog om taknemmelighed. Den hedder “Tak!”, og den er skrevet af Rikke Østergaard. Forskning viser, står der i bogen, at man med taknemmelighed kan optimere sin hjerne, styrke sit immunforsvar, påvirke sit humør og blive bedre til at huske.

Jeg tror helt sikkert, der ligger en kraft i at huske sig selv på de ting, man har, som man kan være taknemmelige for. I stedet for hele tiden at løbe hurtigt og stræbe efter noget nyt og større.

Selvfølgelig skal jeg arbejde videre hen mod det, jeg vil, og det, jeg drømmer om. Jeg skal bare huske at værdsætte alle de ting, jeg allerede har. Og det er mange.

Fx er jeg lige blevet faster igen. Til en skøn, sød lillebitte pige. Min lillebror og hans forlovede blev forældre d. 30. december – så vi fik et ekstra familiemedlem at fejre og glæde os over lige op til nytårsaften.

Det er jeg taknemmelig for!
// Sara

 

 

 

6 Comments
  • Tamara

    januar 2, 2018at11:17 am Svar

    Jeg genkender nærmest hvert et skridt. Hepper på dig og følger dig spændt

  • admin

    januar 2, 2018at3:32 pm Svar

    Tusind tak, Tamara! Og jeg sender også dig god vind. 🙂
    Kh Sara

  • Anne-Katrine

    januar 2, 2018at3:51 pm Svar

    ????????????????❤️

    • admin

      januar 2, 2018at8:35 pm Svar

      <3

  • Selma

    januar 2, 2018at7:18 pm Svar

    Det er så smukt, Sarita! Hepper på dig og synes du allerede har Kram, Selma

    • admin

      januar 2, 2018at8:35 pm Svar

      Tusind, tusind tak, søde Selmita!! <3

Post a Reply to Anne-Katrine Cancel Reply