Kulturuge på Teater Momentum
Mental sundhed
PIO Psyk Info Odense afholdte i uge 18 en kulturuge på Teater Momentum i Odense med fokus på mental sundhed. Omdrejningspunktet var, hvorledes kunst kan have en positiv indvirkning, når man er psykisk syg/sårbar. I de fire dage, som kulturugen varede på teatret, var der programsat alt fra en filminstruktør, der laver film om psykisk sygdom til folk, der bruger sangskrivning, fotografi, keramik og maleri konstruktivt – og hvordan det har (haft) en helende virkning for dem i en svær tid.
Mandag d. 27. april var jeg blevet inviteret til at læse op af nogle af mine tekster. Tekster, som jeg skrev, mens jeg havde en svær depression og rigtig meget angst. Tekster, som jeg har har skrevet på i over to år, og som jeg bliver ved med at skrive på, da jeg kan mærke, jeg ikke er færdig med dem endnu.
Tilbage i december måned i 2014 havde jeg min allerførste oplæsning af mine tekster. Det var også til et af PIO Psyk Info Odenses arrangementer, som blev afholdt i Klosterkirken i Odense, Drop ind i varmen! Anden gang jeg læste op af mine tekster var til et arrangement i Onkel Olga’s galleri i Svendborg i marts måned 2015.
Supportgruppen
For første gang havde jeg inviteret min mor med ind at høre mig. Hun havde ikke fået buddet før, da det hidtil havde været for grænseoverskridende for mig. Men denne gang skulle hun med. I det hele taget havde jeg inviteret ret mange folk, og det var dejligt at se følgende troppe op: min mor, min lillebror, min folkeskoleveninde Maria, min gamle klasselærerinde Lis, bondekonen Inge fra min tid som karl på en bondegård i 90’erne (den historie får I lige en anden gang) og så min yogaveninde Tina.
Der var sørget for en rigtig hyggelig stemning med flotte billeder udstillet i foyeren og musikeren Christian Brock, som spillede lækker stemningsmusik som optakt til aftenens program og i pausen.
Du skal da bare sidde lige her i min lomme
Oplæsningen var lidt nervepirrende, men mest i starten, indtil jeg lige fik talt mig varm. Så gik det fint nok. Og jeg kan godt lide at være på en scene. Jeg fik et hjertevarmt bifald bagefter af publikum. Og så var der lagt op til, at de måtte stille mig spørgsmål, som jeg svarede på efter bedste evne. Der blev spurgt til, hvad det havde givet mig at skrive, hvor jeg står nu, om jeg stadig skriver osv. Det var en rigtig fin dialog med publikum, og jeg vil klart indtænke tid til spørgsmål en anden gang.
Da aftenens program var slut, kom en lyshåret kvinde med krøller hen til mig. Hun sagde (og her citerer jeg altså efter hukommelsen) “Du er simpelthen så sød, og jeg er helt vild med dig. Jeg har lyst til at tage dig med hjem.” Jeg takkede hende og svarede grinende “Men hvad skulle jeg lave der?”, hvortil hun svarede “Du skal da bare sidde lige her”. Hun åbnede sin blazer og viste, at jeg lige kunne sidde i hendes inderlomme.
Det syntes jeg, var ret sødt. Jeg mener, hvis folk gerne vil have, at man sidder i deres inderlomme, så er det vel, fordi de mener, man vil give en eller anden form for tryghed og ro. Det er da ret fint.
I am
Min søde veninde Maria, som havde været med den aften, gav mig efterfølgende en gave. En te, som hun samme dag havde set i et supermarked, hvor hun var kommet til at tænke på mig. Hun sagde, at det var, fordi jeg er så sej og står ved, hvem jeg er. Det rørte mig virkelig. Det gjorde mig rigtig glad og gav mig til at tænke over det. For det er jo netop det, jeg gerne vil: stå ved mig selv og hele Sara. Det er jo en del af grunden til, at jeg tager ud og læser op af de her ekstremt private tekster. Også selvom det er angstprovokerende.
Da jeg kom hjem senere den aften, var jeg glad. Det havde været en lang dag fyldt med adrenalin. Først i radioen, hvilket jeg var temelig nervøs for, og senere til PIO Psyk Info Odenses arrangement.
Jeg lavede mig en kop af min nye te, satte mig ned og slappede af og gennemgik dagen i mit hoved.
Der skal ske mere med de tekster …
// Sara
No Comments