Poesi på en torsdag

Af Sara Hamdrup

I dag har jeg boet i Holstebro i to måneder. Da jeg ikke rigtig kender nogen folk her, har jeg prøvet forskellige ting af for at møde nye mennesker og måske få mig en ven eller to. Holstebro og Herning har faktisk rigtig meget at byde på kulturelt. Jeg har snust lidt rundt i teaterverdenen, da jeg gerne vil begynde at lave teater igen.

Her til aften havde Odin Teatret i Holstebro arrangeret en poesiaften i byens gamle teatersal, som hedder ‘Knudsens’. Det gør de faktisk hver første torsdag i måneden, det var bare første gang, jeg kunne komme med. Og hvor er jeg glad for, at jeg tog af sted!

Argentinsk tango og skæve poeter

Aftenen blev skudt i gang med Odin Teatrets husorkester, der leverede en lidenskabelig tango. Jeg blev simpelthen så rørt, og i en stund drømte jeg mig tilbage til Buenos Aires’ gader og stræder.

Derefter skiftedes to digtere til at læse op fra deres digtsamlinger. Sternberg og Sten-Knudsen. Og husorkestret brød løbende ind med flere argentinske melodier. Især den unge poet Julia Sten-Knudsen kunne formidle sine digte med en underspillet monoton tone og en lille smule sarkasme. Det gik bare rent ind hos mig.

Jeg vil slutte af med at citere fra hendes digtsamling ‘Hjem er en retning’, som jeg blev nødt til at købe efterfølgende:

(…) Sidste vinter
kun en eneste dag med med sne: den dag
vi begravede min morfar
og min mormor hviskede
at hun ikke vidste
hvem hun nu skulle fortælle
at hun frøs. (…)

Sten-Knudsen: Hjem er en retning: Gyldendal 2011.
Fra digtet: I lystbådehavnen, januar (side 21-22)

7 Comments
  • Poul Riis

    marts 2, 2012at8:55 am Svar

    Hej Sara – Jeg har engang boet i Sdr. Felding – s-ø-n-d-e-r-f-e-l-d-i-n-g 🙂 og fandt at der faktisk skete rigtig meget i området 🙂 – og det der skete, var man enormt velkommen til at deltage i.
    – og så blev jeg lige inspireret til at sætte min gamle Piazzolla cd på, – jeg har kun en enkelt cd “Homenaje”, men den er også så fortættet, at jeg kun kan overkomme en enkelt gennemspilning, så skal der noget andet til at opbløde den musikalske stemning.
    Jeg har haft nogle gode oplevelser med Odin Tetret – bl. a. husker jeg tydeligt forestillingen Itsi Bitsi med Iben Nagel Rasmussen.

    – og så er der jo ikke så langt fra Holstebro til “a vesterhav”. Bedste hilsner Poul

  • admin

    marts 12, 2012at5:34 pm Svar

    Hej Gruppe 1 – nederst har jeg kopieret ind, hvad I skrev i sidste uge. For jeg har sidenhen redigeret og slettet en del på sitet/bloggen.

    Tak for jeres kommentarer. Som I kan se, har jeg et nyt header-billede. Jeg kæmper bare lige lidt med at få det til at passe til størrelsen.

    Jeg har valgt at beholde min blog og påtænker at lave en ny header kun til bloggen, så man får fornemmelsen af at være på et nyt ‘site/blog’. Muligvis lægger jeg bloggen under menupunktet ‘Om Sara’. Jeg har også slettet de to første ‘fjolleindlæg’, så der nu kun ligger mit første rigtige indlæg (Poesi på en torsdag).

    Jeg har forsøgt mig med en video til ‘Home’ til at supplere teksten.

    Jeg glæder mig til at få mere feedback fra jer.
    Mange hilsner fra Sara

    Gruppe 1-feedback
    trinesj@gmail.com
    86.52.7.116
    Lagt på 05.03.2012 kl. 12:16
    Hej seje Sara,

    Først og fremmest sej header, men passer billedet til dit formål med siden?

    Vi tænker at home-siden er fint skrevet, men at vi måske ikke umiddelbart bliver draget længere ind på siden af at blive mødt med en tekst (Hvad er mon alternativet hvis man ikke vil have bloggen på forsiden?). Kunne man tænke sig at der lå noget andet her.

    Vi tænker også at du måske skal slå nogle af menu-punkterne sammen, fx “om sara” og “kontakt”.

    Formål er tydeligt og det virker meget professionelt minded. Vi har hørt dig sige at blog-funktionen muligvis skulle væk, og man kan derfor tænke over at indlæggenes private karakter måske heller ikke passer så godt til sidens overordnede formål.
    Vi synes dog den er meget hyggelig og sjov:)

    /Gruppe 1

  • gruppe1

    marts 13, 2012at2:23 pm Svar

    Hej Sara

    flot side
    headeren er fin og passer godt til siden
    Videoen på homesiden er god, og giver os lyst til at se nærmere på hjemmesiden
    Opbygningen er fin og let at navigere rundt i.
    Man mærker at du brænder for dit fag – dejligt
    sjove videoer – nu kan vi så bruge resten af dagen til at gruble over hvor motorcyklerne er!!!
    glæder os til at se indholdet af de sidste menupunkter

  • Dot Nielsen

    marts 13, 2012at3:20 pm Svar

    Hej Sara
    (Det her er en personlig hilsen, jeg repræsenterer med dette ikke gruppe 1.)
    Jeg måtte bare lige sige at jeg synes det er en super sjov lille film om motorcykler – nærmest lidt absurd/satirisk humor? Savnede at kunne kommentere direkte på den, skulle den ikke ligge i bloggen??
    KH Dot

    PS: Der er noget med at motorcykler ofte kun er forsikret i sæsonen hvorfor man ikke ser nogen om vinteren… 🙂

  • Kim Skettrup

    marts 20, 2012at11:03 am Svar

    Kære Sara.

    Flot header. God sammenhæng i sitets infrastruktur – får en god og sammenhængende oplevelse af dig og dine kompetencer.

    Fedt at du har reageret på nogle af vores tidligere kommentarer.

    Vi kan godt li’ dine videoer og lydklip – det har du fået rigtig godt fat i.

    Kunne være sjovt hvis du i en præsentationsvideo oversatte dig selv fra dansk til spansk – eller omvendt. Dels som en sjov gimmick dels for at give spansktalende en forståelse for dit budskab.

    ‘saras blog’ headeren ligger også under punktet ‘Tolkning og oversættelse’ – er det bevidst?

    Punktet multimedia holder. Men hvordan vil du bruge underpunkterne. Kunne evt. være de dele, der specifikt handler om lyd fra den samlede tekst under ‘Multimedia’-punktet, som samles under et punkt, der måske hed ‘lydklip’ i stedet for blot lyd. Og så fremdeles….

    Vi ses på torsdag.

    Kh
    Gr. 1

  • Kirsten

    april 23, 2012at3:35 am Svar

    Hola smukke

    Jeg ELSKER at ludobordet er kommet på din blog! Det er så meget Sara 🙂 Glæder mig til at udforske resten af hjemmesiden.

    Knus Kirsten

    • admin

      april 24, 2012at12:34 am Svar

      Hey fødselsdagsglobetrotbarn. Ja, jeg VIDSTE, du ville blive stolt af mig og det, når du så, ludobordet var blevet til headeren på min blog.

      Viva la ludobord!

Post a Comment