Av min fod
Det går helt tilbage til Heartland Festival i sommer. Jeg var af sted i fire dage, skulle sove i telt, arbejde som frivillig i en pizzabod og selvfølgelig se på kunst, høre musik, talks og feste. Vejret var desværre ikke med os på festivalen, hvor det regnede kraftigt de første par dage. Det resulterede selvfølgelig i en masse mudder. På med gummistøvlerne og regnfrakken og af sted! Humøret var højt, folk var hjertelige, og vi havde en fest.
Det blev til tre hele dage i gummestøvler og mudder. Desværre var det ikke så godt for mine fødder. Jeg har forfodsfald, og de tre dage i gummistøvler 24/7 havde en pris. Jeg kom hjem med meget, meget ømme fødder – og smerterne forsvandt ikke. Eller jo, det gjorde de i den højre fod, men ikke i den venstre. To af tæerne snurrede konstant, ligesom når du har en legemsdel, som sover. Jeg ventede et par uger og bestilte så tid hos lægen.
Dommen lød på overbelastning og en nerve i klemme. Jeg fik besked på at aflaste foden, lave øvelser og kun gå i sko med indlægssåler. Jeg gjorde alle tre ting. Jeg bestilte også tid hos en fysioterapeut med speciale i fødder. Han sagde, jeg godt kunne forvente, det ville tage hele sommeren om at falde til ro igen.
Post summer pain
Da vi så nåede til slutningen af august, var det ikke blevet bedre. Jeg havde stadig summen i to (eller tre af mine tæer), og det gjorde stadig ondt at gå på foden. Den summende fornemmelse var også begyndt at trække op i benet. Først på ydersiden af underbenet, men med tiden helt op i knæet, låret, hoften og ballen.
Nøøøj, hvor var det træls! Fysioterapeuten gav mig nye øvelser og gav mig massage. Vi arbejdede videre med mig, og jeg lavede trofast mine øvelser hver dag.
For en måned siden sagde han så, at nu var der gået så lang tid, at vi hellere måtte sende mig videre til en neurolog og/eller ortopæd. Af sted med mig til lægen igen. Ny henvisning først til ortopæd og senere neurologisk ambulatorium. Desværre er der ret lange ventetider, så jeg måtte være tålmodig.
For knap 14 dage siden udviklede det sig igen til det værre. Jeg fik nogle vildt ekstreme smerter og måtte forbi lægevagten en aften. Grædende!
Lægevagten kunne konstatere, at jeg går med nervesmerter. Hun fik rykket på en akuttid til neurologisk. Der skal jeg ind i næste uge.
Ro, hvile og aflysninger
Imens har jeg måttet lægge ekstra ro og hvile ind i mit program. Så snart jeg går for meget eller sidder for længe i samme stilling, blusser smerterne op. Og jeg kan love dig for, de gør nas! Jeg må derfor lige p.t. sætte en masse arbejde på stand by, indtil jeg får det bedre.
Desværre må jeg også aflyse min deltagelse på Nordisk Filmfestival i Frederikshavn om en uge. Fredag d. 8. november 2019 vises “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.” kl. 15. Jeg skulle have mødt op, givet en 20 minutters introduktion og svaret på spørgsmål efter visningen. Det er virkelig, virkelig ærgerligt, men hey: Health comes first! Filmen vises forøvrigt stadig, selvom jeg ikke er der.
Det er svært at sige, hvor lang tid, der kommer til at gå – men i næste uge ved jeg forhåbentlig en smule mere. Her i ventetiden går jeg så rundt i de her meget smarte (og meget udtrådte) Birkenstock-sandaler. Det er det eneste fodtøj, jeg kan holde ud at have på. Birkenstock forever! Yeah.
Rigtig god J-dag til jer, der skal ud og have juleøl i aften. 🙂
// Sara