Biograftour med film om depression og angst

Altså, hvor jeg har forsømt den her hjemmeside og min blog i mange måneder. Jeg kom på Instagram tidligere i år og er nok blevet draget lidt ind i det medie. Og så har jeg haft travlt med alt muligt halløj. Men hey, blogindlæg kan noget, og jeg kan lide at skrive.

Instagram fra min computer (#gammeldags)

“Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.” i biografer i Danmark

Hvordan går det med min film om depression og angst? Uha, der er sket meget. Det går godt.

Jeg blev helt færdig med “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.” i maj måned 2018. I juni holdt jeg en lukket premiere for de medvirkende kunstnere, min familie, få venner og en smule filmfolk. Eksklusiv premiere.

Så blev filmen lagt til at sove på en harddisk over sommeren, mens jeg stødt og langsomt begyndte at arbejde på at få kontakt til nogle biografer. Og kontakt med nogle medier, som ville skrive eller fortælle om min film. Jeg har også været i radioen.

Radiovært Erik Nielsen
P4 Fyn, 16. september 2018

Indtil videre har jeg haft følgende to biografvisninger:

♥ Cafe biografen, Odense, mandag d. 17. september 2018
♥ Øst for Paradis, Aarhus, mandag d. 1. oktober 2018

Næste visning er i Kerteminde Kino mandag d. 19. november kl. 19.
Billetter koster 85 kr. og købes via Kerteminde Kinos hjemmeside.

Vedholdenhed

Distribution er hårdt arbejde, men der en kun én vej: At blive ved. Jeg sidder selv og kontakter biograferne og laver aftaler med dem. Jeg er egentlig ret stolt over, at det lykkes.

Der er meget få økonomiske midler i det. Jeg bruger riiiiiigtig meget tid på at få lavet aftalerne og planlagt en eventvisning (dog altid i samarbejde med gode kræfter i hver enkelt biograf). Til visningerne møder jeg op som instruktør og præsenterer filmen. Efter visningen holder vi Q&A.

Q&A i Cafe biografen 17. september 2018 (photo credit: et publikum fra salen)

“Q&A” er en filmterm – engelsk afsmitning – og betyder jo sådan set bare, at der er åbent for spørgsmål fra salen. Jeg svarer på spørgsmål og modtager (givende) kommentarer efter filmen. Og hver gang har jeg haft nogle af kunstnerne fra filmen med, som så deltager i Q&A. To af gangene var min klipper også med.

Taknemmelighed

Jeg kan virkelig køre sur i det hårde og til tider krævende arbejde. Jeg kan komme ind i perioder, hvor jeg føler mig meget ensom i arbejdet. Frustreret over, at jeg næsten ingen penge tjener. Og lidt ked af det, fordi jeg mangler sparring og nogle dage også noget menneskelig kontakt. Men så sker der lige et eller andet, som giver mig et skub videre. Og hver gang lander jeg bare tilbage i, hvor meningsfyldt det her er.

Så har maven det godt.

Jeg er glad og taknemmelig for, at min drøm er ved at udfolde sig. Jeg er taknemmelig for alle, som hjælper mig på vej. Biograferne, som åbner dørene. Publikum, som møder op. Kunstnerne, som tager med ud til de her visninger uden at forvente løn for det (fordi jeg ikke har midlerne til at lønne dem). Min familie, som også bakker op om filmen (og endda betaler for deres egen biografbillet). Mine venner, som deler mine Facebookopdateringer omkring filmen, så jeg når lidt længere ud med mit budskab.

Senest er Johannes Larsen Museet gået med ind i en filmvisning i Kerteminde Kino. Museumsinspektør Birgitte Kjøller har lovet at deltage i eventet, og hun kommer og fortæller om et rigtigt spændende forsøgsprojekt for psykisk sårbare, som de har kørende på deres museum.

Kultur på Recept

Sverige er forgangsland for det koncept, der hedder “Kultur på Recept”. Og lige nu kører der nogle forsøgsprojekter i enkelte kommuner i Danmark, hvor psykisk sårbare føres igennem et kulturelt/kunstnerisk forløb som en del af deres behandling.

Jeg er jo lidt ked af, at vi herhjemme så hurtigt tyr til den medicinske løsning. Jeg anerkender medicin og dens virkning, men jeg mener i den grad også, at vi ofte vil kunne finde en løsning, som er bedre eller mere effektiv end medicin. I mindste fald skal der være et forløb ved siden af medicinen, så medicinen ikke bliver den eneste “løsning”.

Min holdning bunder i egen erfaring med depression og angst. Og jeg mener, at jeg under mit sygdomsforløb er blevet overmedicineret.

I går holdt jeg et møde med museumsinspektøren fra Johannes Larsen Museet og forkvinden for Kerteminde Kino, hvor vi så lagde et program for aftenen og filmvisningen d. 19. november.

På forsiden af Kerteminde Kinos novemberudgave

Jeg glæder mig simpelthen så meget til at høre om museets erfaringer med “Kultur på Recept”. Du kan forøvrigt læse mere om det lige her.

Har du personlig erfaring med, hvordan kultur/kunst har hjulpet dig? Eller kender én, som har haft god og effektiv erfaring med kunst som helende kraft? Så er du meget velkommen til at lægge en kommentar herunder.

Her til sidst får du lige teaseren fra min film. 🙂
// Sara

No Comments

Post a Comment