Premiere på første film ever

IMG_7389Fredag den 10. juni 2016 havde jeg premiere på min debutfilm “Rejsen til min ‘mate'”. Bemærk, at ‘mate’ er et spansk ord for en speciel argentinsk urtete (og altså ikke det engelske ord for ‘kammerat’). Det udtales sådan her på spansk: udtalelse af ‘mate’.

Premieren blev holdt på Odense Filmværksted i deres biografsal.

Tilberedning af mate

Tilberedning af mate i filmen

Nervøse tanker op til

Det var en rigtig god eftermiddag, og jeg havde inviteret familie, et par nærmeste venner og nogle folk inden for branchen. I tiden op til havde jeg været ret nervøs. Alt var på plads med filmen, for den var fuldstændig færdig og havde været det i nogle uger. Jeg skulle blot sørge for drikkevarer, snacks og at sætte stolene op. Alligevel kunne det godt holde mig vågen om natten – og nu kan jeg jo godt se hvorfor.

IMG_7395

For ikke blot er det min allerførste film, det er også en film om mig selv og den proces, jeg var i under min rejse til Argentina i december 2015 – januar 2016. Det er en film, hvor jeg lukker folk ind i mit hoved og lader dem se mit elskede Argentina med mine øjne.

Kunst- og rejsedokumentar

“Rejsen til min ‘mate'” er en kunst- og rejsedokumentar. Jeg bruger blandt andet digte i filmen. Og så er det en kortfilm, for den varer lige præcis 16 minutter og 32 sekunder. Kortfilmsgenren er spændende at arbejde med. Man kan virkelig nå at fortælle en stærk historie på kort tid, hvis man gør sig umage omkring det.

Jeg har gjort mig umage. Og jeg er glad for resultatet af min film. Det er en nærværende og meget ærlig film. Den er også en smule rå – og dermed autentisk – fordi jeg selv har filmet det hele undervejs (minus et par gange, hvor min veninde filmede mig). Jeg har stort set rendt med kameraet på min krop i en måned, mens jeg søgte en helt særlig “argentinsk følelse”, og så har jeg filmet, hver gang jeg mærkede den. Alt er øjeblikke fra min rejse og ikke noget, jeg har opstillet.

Velkomst og takketale

Velkomst og takketale

Med på filmfestival

Min film er kommet med på OFF Odense International Film Festival. Den bliver vist tirsdag den 30. august 2016 om eftermiddagen på Pejsestuen i Kulturmaskinen i Odense. Nærmere tidspunkt skal jeg have bekræftet.

Rejsen til min ‘mate’

Det er under programmet “Upcoming Odense” (spirrende filmtalenter fra Odense), at min film vises sammen med film af andre upcoming filmmagere her fra Odense. Bagefter er der sat tid af til spørgsmål og kommentarer. Jeg glæder mig meget til det.

I skal alle være velkommen til at komme ind og se “The Journey to my ‘Mate'”, som er den engelske titel på min film. Der vil den blive vist med engelske undertekster.

Du kan også følge med i min films proces i dens helt egen facebookgruppe. 🙂

// Sara

No Comments

Post a Comment