Selvstændighed, synergieffekt og sensitivitet

Så sidder jeg her med et glas fredagsvin i hånden og skriver mit første blogindlæg på min nye hjemmeside. Min hjemmeside har længe trængt til en makeover, og i over et år har jeg tænkt: “Det skal jeg snart gøre”. Men så er man jo nødt til lige at få det prioriteret også. Det gjorde jeg her i det nye kalenderår (2019). Jeg satte endda et beløb af til det i mit driftsbudget.

 

It’s Friday!

 

Driftsbudget og Excel

Ja, du læste rigtigt. Driftsbudget! Lavet i Excel. Jeg hader Excel. Jeg kan ikke finde ud af det. Og jeg kan slet ikke huske koderne og formlerne. Så jeg har i mange år undgået Excel.

Tilbage i januar vidste jeg faktisk ikke, hvad et driftsbudget var. Jeg har haft min virksomhed i noget, der nærmer sig fire år, men jeg har aldrig lavet driftsbudget før nu. Jeg fik stillet opgaven om et driftsbudget, da jeg her i første halvdel er 2019 har gået på et viderebyggende iværksætterforløb på Stjerneskibet i Odense. Stjerneskibet er et iværksætterhus støttet af Odense Kommune. Jeg tog også et kursus i Excel gennem min a-kasse.

Det viste sig at være en god ting at lave det der driftsbudget. Det blev lige pludselig meget mere tydeligt for mig, hvad der giver mig indkomst, og hvad der kræver meget arbejde og energi, men ikke giver mig (ret meget) indkomst. Som nyudsprunget fuldtidsselvstændig, er jeg bare NØDT til at prioritere opgaver, som giver indkomst.

 

Behovet for ensomhed og behovet for mennesker

I efteråret 2018 blev jeg ramt af ensomhed. Jeg indlæste på det tidspunkter lydbøger hjemmefra i mit nye nye lydstudie. Og så arbejdede jeg på halv tid som handicaphjælper. Samtidig med det arbejdede jeg på distribution af min seneste dokumentarfillm “Min sårbarhed. Min styrke. Min kunst.”

Mange ting gik rigtig godt for mig, men jeg var så alene i det hele, og jeg manglede kontakt med mennesker. Energi fra mennesker, som befandt sig i lidt a la samme situation som mig.

I januar 2019 besluttede jeg mig for at stoppe som handicaphjælper og lægge al min energi i min virksomhed. Jeg vidste også, jeg skulle finde en måde at komme ud på. Det endte med, jeg købte mig ind og lejede en kontorplads på Coworking Plus i Odense. Det er et kontorfællesskab for iværksættere. Coworking havde en lille pakke til mig (med få midler), hvor jeg må komme alle ugens dage, drikke kaffe, te, printe osv. –  jeg har så bare ikke mit eget skrivebord, men må sidde på fællesarealerne.

 

Mit lille kontorspot

 

Jeg valgte den beslutning dels på grund af prisen, men også for at komme ud og møde mennesker, sparre, spise frokost med nogen osv. Og det har været så lækkert. Pludselig var jeg ikke alene om mine tanker, idéer og udfordringer. Og så har jeg haft en fantastisk fleksibilitet, så jeg jo bare kan blive hjemme de dage, hvor jeg ikke lige orker mennesker. Derudover kræver lydbogsarbejdet, at jeg bliver hjemme og skaber fordybelse der.

Så alt i alt er det godt at komme ud, få noget synergieffekt – med mulighed for at trække mig tilbage igen.

 

Sensitivitet

Uhh, og hvad nu med al min følsomhed? Jeg er virkelig blevet udfordret her gennem de sidste 5-6 måneder. Jeg rammer til tider ind i en ekstrem træthed, hvor jeg bare er nødt til at prioritere ro, give slip og få lagt en masse yoga, stilhed og gåture ind i min uge.

Det er i den grad en balance, jeg skal finde. For jeg elsker mit arbejde nu. Jeg elsker at være min egen chef. Jeg elsker, at jeg selv kan planlægge min uge og bestemme, hvad jeg har brug for og lyst til. Men det ER hårdt at starte op. Og jeg ER nødt til at komme ud til netværksarrangementer, vise mig, fortælle, hvad jeg kan – egentlig sætte mig selv lidt i spil. For jeg har brug for kunder. Og jeg har mål og drømme, som jeg efterlever.

Og så har jeg også en angstlidelse. Det kan virkelig være svært. Og det kan være så frustrerende. Men det gode ved at have (levet med en) angstlidelse, det er, at jeg simpelthen bliver tvunget til at tage en slapper. Der er ikke noget at gøre, når angsten kommer. Jeg skal lytte til den.

 

Roen og troen

Og skægt nok, så viser det sig gang på gang på gang, at alting alligevel løser sig. Måske er det forståelse fra andre. Måske er det noget, jeg skal give slip på og lade min næse gå forbi. Men det kan også være, at løsningen lige pludselig kommer dumpende ned i mit skød, når jeg mindst venter det.

Når jeg tror på det, arbejder for det – og hviler i, at det nok skal lade sig gøre – tja, så kan det jo ikke gå helt galt.

// Sara